Vedr. fødevarestyrelsens pressemeddelelse omkring arsen i Rismælk

Med baggrund i den seneste pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen vedr. arsen i risdrikke har vi her hos Naturli’ Foods selvfølgelig følt anledning til at undersøge sagen nærmere.
Arsen i små mængder findes naturligt i en lang række fødevarer, heriblandt fisk, drikkevand, ris og risprodukter. Det er ikke et nyt fænomen; det nye er, at man nu har teknologien til at måle selv meget små mængder.

Der er endnu ikke fastsat EU grænseværdier for arsen i fødevarer, men fx de engelske sundhedsmyndigheder har fastsat en grænseværdi på 1 mg. pr. kg. i fødevarer generelt og 0,1 mg. pr. kg i drikkevarer. Det konstaterede indhold af arsen i de undersøgte risdrikke varierer fra 0,01-0,02 mg pr. kg. – altså kun omkring en tiendedel af den fastsatte grænseværdi.

Kun fordi børn under 3 år indtager en forholdsvis stor del af deres kost i flydende form, har sundhedsmyndighederne – ud fra et forsigtighedsprincip – frarådet at småbørn anvender risdrik som mælkeerstatning.

Hverken de engelske eller de danske sundhedsmyndigheder ser nogen grund til at større børn og voksne begrænser deres indtag af risdrik.

Der henvises i øvrigt til Fødevarestyrelsen http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2009/advarsel_risdrik.htm

 

Og til de engelske fødevaremyndigheders rapport på http://www.food.gov.uk/multimedia/pdfs/fsis0209arsenicinrice.pdf


Nyheder

Copyright © Naturli Foods A/S - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.