Alle gode ting har en ende. Også dem, vi selv har været ret vilde med. Derfor er tiden kommet til at sige farvel og tak til en række NATURLI’-produkter.
Vi ved godt, at det måske gør lidt ondt. Måske har de haft en fast plads hjemme i dit køleskab. Måske har de reddet en travl tirsdag – eller måske var de blandt de varer, du altid lagde i kurven.
Helt sikkert er det dog, at tiden er inde til at sige farvel til en række NATURLI’-produkter. Du kan dog måske være heldig at finde nogle af produkterne ude i butikkerne lidt endnu, så hvis du skal nå at opbygge et lille lager, er det sidste chance.
Et sidste farvel
Hvis du vil se, hvilke produkter der udgår, finder du dem samlet på Komposten.
Komposten er vores lille hjørne af hjemmesiden, hvor udgåede produkter kan få lov til at slå deres sidste rødder.
Her kan du finde og mindes dine tidligere favoritter, mens vi bruger komposten som næring til at dyrke nye idéer og produkter, der forhåbentlig får et langt liv på hylderne.
Hvorfor udgår produkter?
At udvikle plantebaserede produkter har aldrig været en lige vej. Nogle har fundet en fast plads landet over, mens andre aldrig helt fandt deres publikum. Det er en naturli’ del af processen, når man prøver nye idéer af, udfordrer vaner og leder efter de produkter, der rammer plet.
Nogle gange bliver efterspørgslen ganske enkelt for lille, og derfor ønsker kæderne ikke at fortsætte med at have dem på hylderne. Behov ændrer sig, og nogle produkter er måske bare foran deres tid.
Og nogle gange skal der ganske enkelt bare skabes plads til nye produkter, som vi allerede nu glæder os til at sende ud i verden.
Kort sagt: Der kan være mange grunde. Tilbage står, at vores sortiment vil blive skåret ind til benet, så vi står tilbage med den stærkeste opstilling.
Ikke fordi vi ikke har været glade for produkterne der udgår. Tværtimod. Men fordi vi gerne vil fokusere på de produkter, der fungerer bedst, så vi fremover kan udvikle bedre produkter og sende færre favoritter på pension.
Til gengæld har hvert eneste produkt lært os noget på vejen. Derfor skal der også lyde en stor tak til jer, der har smagt, købt, elsket eller måske bandet over vores produkter. Tak fordi I har været med på rejsen – jeres evige støtte og feedback er uvurderlig for os!
Hvilke NATURLI’ produkter er udgået?
- Smørbar – med syrnet kultur
- DO NOT CALL ME M_LK
- Mousse – Mango & Passion
- Mousse – Hindbær
- Greek Style – Forest Fruit
- Spegedreng med Peber
- Smøre’åst
- Plante De Mer Det’Rej’ligt
- Tune Out
- A la Bresaola
- A la Cotto
- Pipfri
- Green Curry in a hurry
- Tartelet Gjort Let
- Better Check’n out
- Mean Bean Chili
- Hakket Grønt
- Filet no Fish
- Pinde uden Finne
- Torpedo Bidder
- Dinosaur Nuggets
- Pizza Mexicana
- Döner Kebab’ish Wrap
- Nutty Bar Dark Choco & Salty Caramel
- Nutty Bar Dark Choco
- Nutty Bar Dark Choco & Peanut Butter
- Nutty Bar Dark Choco & Sea Salt
Se alle udgåede NATURLI’ produkter på Komposten

