Blomkåls-hotwings dyppet i Havre Cuisine

Snaskede hotwings lavet af blomkål er et hit som tilbehør til en vegansk middag eller som en snack i sig selv. Du kan nemt skifte blomkålen ud med broccoli, kål, tofu m.m. Opskriften er lavet af Michala Kramer, find flere kødfri opskrifter her.

Tilberedningstid: 40 min.

Serverer: 2 personer

 

Sådan gør du: 

Forvarm ovnen til 200c. Skyld blomkålen og skær i små buketter.

Bland boghvedemel, NATURLI’ havre cuisine, paprika, og drys godt med salt og peber i en skål (dejen skal være ret tyk). Dyp blomkålsbuketterne i blandingen og læg derefter på en bageplade beklædt med bagepapir, så de alle er fyldt med et tykt lag. Sæt pladen i ovnen og bag dem i 15 minutter.

Imens blandes soja sovsen: start med at blande majsstivelse med vand. Tilsæt bagefter ahorn sirup, limesaft, ketchup, soja og olie barbecue krydderi.

Tag de færdige hot wings ud af ovnen og hæld på en stegepande. Hæld sojasovsen ud over og steg dem kort i 4-5 minutter til alle hotwings er gyldne og er godt cremet ind i soja saucen. Drys med sesamfrø og server de lune blomkåls hotwings med ris, nudler eller salat – eller spis dem lune, som de er.