NATURLI’ Burger

Sådan gør du

Burgere

Form NATURLI’ Minced til 5 gode bøffer.

Læg bøfferne på kold pande med lidt fedtstof og skru op til middelvarme. Steg 5-7 min. på hver side. Vend jævnligt.

Flæk brioche burgerbollerne og saml dine burgers med salat, bøf, burgercreme samt skiver af rødløg og tomat.

 

Briocheboller

Mel, sukker, salt, gær, æg-erstatning og vand æltes til en dej (evt. i køkkenmixer). Derefter tilsættes NATURLI’ smørbar lidt efter lidt, og dejen æltes i mellem hastighed til dejen er sej og smidig.

Der er helt normalt, at dejen er meget blød.

Dejen hviler natten over i køleskab i en tildækket skål.

Dejen tages ud af køleskabet ca. 2 timer før anvendelse.

Bollerne formes til 5 briocher og hæver tildækket på en bageplade til de er lidt mere end dobbelt størrelse.

Bages ved ca. 200°C i 5 – 7 min.

 

Burgercreme

Blomkål bages med lidt olie i en forvarmet ovn  ved 160˚C til de er gyldne og møre.

Kartofler dækkes halvt med vand og koges møre under låg. Derefter drænes vandet fra.

Blend blomkål til en lind puré i en foodprocessor.

Blend kartofler med stavblender, så mosen bliver ”lang”.

Tilsæt herefter blomkålpuréen og blend til en ensartet masse.

Bland de resterende ingredienser i kartoffel/blomkåls-massen med en ske og vend det godt sammen. Afkøles før inden brug.

Opskrifterne er udviklet af kokkene Søren og Christian fra restaurant Frederiksgade 42 beliggende i Aarhus C.