Sådan gør du:
Skræl pastinakkerne og skær dem i ca. ½ cm tykke skiver på langs.
Bag skiverne uden olie ved 200 grader i ca. 10 minutter i ovnen. (Dejen har lettere ved at sidde fast når pastinakkerne er oliefrie.)
Bland derefter dejen til paneringen. Den skal have konsistens som en tyk pandekagedej.
Vend først de afkølede pastinakskiver i dejen og derefter i rasp. (Til en glutenfri version kan anvendes f.eks sesamfrø, groft majsmel eller knuste cornflakes.) Glider dejen af stykkerne har du lavet den for tynd, og du skal tilføje lidt mere mel til den.
Steg Fredsfiskene ved middel varme på en pande til de er gyldne, eller pensl dem med olie og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15-20 minutter.
Spis Fredsfiskene lune sammen med f.eks en bagt kartoffel med cremet estragondressing eller gem dem til dagen efter og server dem kolde på groft kernerugbrød med vegansk remoulade (f.eks Piccalily af mærket Cervera), salatblade, tomatskiver, agurkeskiver og løgringe