7-Eleven og NATURLI’ giver danskerne Green Dog

58 pct. af danskerne ønsker at spise mindre kød. 7-Eleven – en af landets største udbydere af mad på farten – mærker hver dag danskernes voksende appetit på grønne måltider. Derfor er Green Dog netop blevet udviklet i et tæt samarbejde mellem Naturli’ og 7-Eleven. Det er et 100 pct. plantebaseret alternativ til den traditionelle franske hotdog.

Grønne måltider revolutionerer danskernes madvaner. Efterspørgslen efter plantebaserede alternativer til den traditionelle pølse, hakkebøf eller kylling er på himmelflugt. Som en af de største i convenience-segmentet har 7-Eleven i dag 29 veganske eller vegetariske madprodukter i sortimentet. Og ultimo  november tilføjer kæden Green Dog til sortimentet. Det er det plantebaserede alternativ til den traditionelle franske hotdog. Det er en ny grøn klassiker, som er udviklet i et tæt samarbejde mellem Naturli’ og 7-Eleven.

”Der er en klar udvikling, som går mod flere grønne måltider. De unge går forrest (72 pct. i gruppen 18-34 år vil gerne spise mindre kød), men trenden dækker forbrugerne meget bredt. Vores kunder er ofte på farten, og mange vil rigtig gerne kunne vælge mellem de traditionelle måltider og velsmagende, grønne måltider til en fornuftig pris. Derfor er vi gået sammen med Naturli’, så vi med hver vores viden kan ramme forbrugernes ønsker til en Green Dog helt præcist,” siger kategorichef Per Dyhrehegn fra 7-Eleven.

Den nye Green Dog består af en 100 pct. plantebaseret pølse, som er helt fri for mælk, æg og gluten. Dressingen er også plantebaseret og fra Naturli’. Brødet er et nøglehulsmærket, vegansk fuldkornsbrød med spinat.

Det er anden gang, at 7-Eleven og Naturli’ samarbejder om grønne måltider.

Smagen skal sidde lige i skabet
”Skovene brænder og havene stiger. Vores planet står over for alvorlige klimaudfordringer, og det tæller, hvad vi spiser. Joseph Poore, forsker fra Oxford University, har udtalt, at det giver langt mere at omlægge sin kost end at skære ned på antallet af flyveture eller at købe en elektrisk bil, eftersom de kun begrænser udledningen af drivhusgasser. Budskabet om at vores kost tæller i forbindelse med planetens ve og vel er modtaget og forstået af forbrugerne,” siger Henrik Lund, CEO hos Naturli’.

Han minder om, at vejen til succes kræver, at smagen sidder lige i skabet. Naturli’ og 7-Eleven vil vise forbrugerne, at plantebaserede måltider sagtens kan smage mindst lige så godt som de animalske måltider, som alle kender.

”Vi ved rigtig meget om forbrugernes ønsker, og Naturli’ er ekspert i at udvikle velsmagende grønne fødevarer. Samarbejdet om at udvikle Green Dog har været rigtigt godt, og nu ser vi selvfølgelig spændte frem til, hvordan forbrugerne tager imod den nye grønne hotdog. Vi er stolte over, at vi som en af de store inden for mad på farten er med til at drive den positive udvikling i markedet for grønne måltider,” siger Per Dyhrehegn.

7-Eleven har aktuelt 175 butikker i Danmark og er hele tiden på udkig efter at udvide med flere butikker.  Naturli’ er first mover inden for udvikling og salg af plantebaserede fødevarer til detailhandlen og convenience-sektoren.

For yderligere information:
Henrik Lund, direktør hos Naturli’ Foods, 23 61 32 18, mail: henrik.lund@naturli-foods.dk

PR-fotos kan frit benyttes.

Læs mere om 7-Eleven: www.7-eleven.dk
Læs mere om Naturli’: www.naturli-foods.dk