Lagkage

Fremgangsmåde:

Lagkagebunde: Start med at tilsættecitronsaften til din kakao, og lad det stå ca. 5 minutter.

Si mel, bagepulver, natronog salt i en røreskål og bland det.

Hæld sukker, Vegan Block, vaniljesukker og din kakao med citronsaft i en blender og blend indtil det er en glat og homogen masse.

Tilsæt halvdelen af væsken til melblandingen og rør det godt sammen, så der ikke er klumper i. Tilsæt så resten af væsken og rør igen indtil der ikke er flere klumper.

Smør to springforme (21 cm) med Vegan Block og læg bagepapir i bunden. Fordel så din kagedej i de to forme og bag i ca. 45 minutter ved 160°C. Husk ovne kan variere, så hold øje med din kage og tjek med en tandstik om den er færdige, inden du tager den ud. Lad bundene køle ned, inden kagen samles.

 

Jordnøddesmørcreme: Opskriften er nemmeste at lave med en røremaskine, men kan også piskes med håndmikser eller med hånden –vær dog opmærksom på der skal piskes forholdsvis længe.

Kom jordnøddesmør og Vegan Block i din røreskål og pisk indtil det er blevet en blød, sammenhængende masse. Tilsæt så vaniljesukker og halvdelen af din flormelis. Pisk og lad det igen blive en lækker, sammenhængende masse. Tilsæt det sidste flormelis og pisk igen indtil du ikke længere kan fornemme kornene af flormelis, når du smager på den. Afslutmed at justér konsistensen med Oat Barista Tasty Caramel. Tilsæt 1 spsk. ad gangen indtil du er tilfreds med konsistensen.

 

Lagkage: Hvis du ønsker flere lag i din lagkage, kan du lave to bunde ud af hver kagebund. Vi har her valgt ikke at gøre det, men kører lækre, tykke bunde.

Fordel din jordnøddesmørcreme på bundene, drys godt med peanuts, chokolade og karamelsovs på. Så er der kun tilbage at lægge bundene oven på hinanden.

Så er der serveret!