NATURLI’ åbner grøn restaurant – uden kompromis med smagen 

Frikadeller med kartoffelsalat, bøf bearnaise og klassisk biksemad. Lutter traditionelle retter, men hos NATURLI’  har vi udviklet en ny og 100 pct. plantebaseret udgave.Det er menuen på pop up-restauranten, Compromise?, som vi åbner under fødevaremessen Bite Copenhagen.

Tendensen er klar: Rigtig mange ønsker at skære ned på kødet, men ikke at sige farvel til de retter, som vi har elsket siden barndommen. Derfor knokler vi hver dag for at udvikle fødevarer, som kan træde i stedet for de traditionelle varianter – og så er vores krav, at de plantebaserede retter skal smage, så englene synger. Det skal være velsmag – ingen kompromis her, og det skal ikke være et kompromis at vælge plantebaseret mad til i forhold til kød.

NATURLI’s frikadeller med kartoffelsalat, bøf bearnaise og klassisk biksemad er bl.a. lavet på baggrund af ærter og serveret på tallerkner af hvedeklid! De nye fødevarer følger op på den store succes, som vi allerede har skab i ind- og udland med tre forskellige slags plantefars, som kan bruges i samme situationer som kødfars, og fx Pipfri, som kan bruges i stedet for kyllingestykker.   

 Netop for at teste smagen inviterer vi med Restaurant Compromise? ikke bare på tre velkendte retter, men lader gæsterne bedømme smagsoplevelsen, mens de spiser. Hvis deres dom er, at der skal justeres på smagen, ja, så gør vi det. 

 Vi vil med vores nyudviklede produkter gerne vise, at man sagtens kan lave spændende retter hver dag med vores plantebaserede fødevarer. Hvis smagen af en grønnere fremtid for alvor skal slå igennem hos alle forbrugergrupper, så kræver det 100 pct. velsmag, og at det er nemt for restauranter, cafeer og private køkkener at lave plantebaserede retter. Det skal være 100% smag og 100% plantebaseret. 

Henrik glæder sig til at byde velkommen til rigtig mange i Restaurant Compromise? Han vil selv stå i køkkenet sammen med Jan, vores innovator og resten af NATURLI’-slænget.