NATURLI’s Ciorba de Burta Vegana

Til 4 personer

Fremgangsmåde

Skræl og skær gulerødder i små tern. Læg NATURLI’ Sausages til optøning på en tallerken.
Rens østershatte og steg dem i NATURLI’ Smørbar i en tykbundet gryde til de har en let stegeskorpe. Tilsæt snittet kål og steg videre i 2 minutter.

Tilsæt pickles og syltede peberfrugter (inkl. væsken fra glasset) i gryden sammen med vand og bring i kog. Når det simrer, tilsættes gulerødder og presset hvidløg. Lad suppen koge i 10 minutter og smag til med salt, peber, cayennepeber, eddike og koriander.

Skær NATURLI’ Sausages i store stykker og tilføj dem til gryden, hvor suppen skal koge i yderligere 5 minutter.

Kom NATURLI’ Mayo i en stor skål. Hæld 1 dl af den varme suppe over til mayoen og rør godt sammen. Tag endnu 1 dl af suppen og tilsæt blandingen i skålen og rør sammen. Gentag yderligere 2 gange.
Sørg for at suppen ikke længere koger, og hæld så mayo-blandingen over i suppen og rør forsigtigt sammen.

Ciorba de burta serveres efter en hård julefrokost eller på en ekstra kold dag.