Skal du være en del af NATURLI’?

Hos NATURLI’ er vi i en rivende udvikling og tingene går stærkt! Derfor leder vi med lys og dynamolygte efter en praktikant til forårssemestret 2019 til vores marketingafdelingen. Find ud af hvad det indebærer og send din ansøgning her.

UPDATE: Vi leder nu efter praktikanter til efterårssemestret 2019.

Vi leder lige nu efter et nyt SoMe- og marketingtalent til vores kontor i Randers NV med opstart i forårssemesteret.

Vi forventer, at du som praktikant kan lege med os i mindst 3 måneder eller mere. Vi ved godt, at du er initiativrig og motiveret – derfor vil vi ligeså gerne vide, hvilke egenskaber har du, og hvilken værdi du kan byde ind med, når vi sammen skal skabe fremtidens fødevarer.

Hvad tilbyder vi?
En praktikperiode med en række marketingopgaver alt efter interesse og fagligt niveau. Lige fra trykte til digitale medier, community management, indholdsproduktion som blogindlæg og video, søgemaskineoptimering til korrekturlæsning og meget mere. Med andre ord giver vi mulighed for en praktik, hvor du kan prøve dig selv og dine kompetencer af. Brænder du for et bestemt fagligt område er der mulighed for selv at præge din praktik i den retning, du ønsker.

Hvad vil dagligdagen byde på? 

Planlægning og produktion af indhold til sociale medier (Facebook, Instagram mv.) – kendskab til Falcon Social er her en fordel

Søgemaskineoptimering (SEO)

Community Management

Tekstforfatning til trykte og digitale medier

Redigering og vedligeholdelse af NATURLI’s website i WordPress

Korrekturlæsning

Idé- og konceptudvikling af nye kommunikative tiltag (fx video, nyhedsbrev, events, specifikke kampagner, influencers m.m.)

Marketingrelaterede ad hoc opgaver og meget mere.

Hvem er du? 

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation, marketing, sprog, medievidenskab el.lign.

Du interesserer dig for markedsføring, fødevarer og bæredygtighed.

Du brænder for og har flair for at skrive – både dansk og engelsk.

Du er en person med god energi og positiv indstilling.

Du er ikke bange for at tage fat, arbejde selvstændigt og byde ind med dine idéer.

Hvem er vi? 
Hos NATURLI’ drømmer vi om en verden, hvor en plantebaseret livsstil er det indlysende valg. Vi drømmer om en grønnere verden, hvor der er bedre balance mellem natur og mennesker. Det har vi gjort siden 1988. Vi er en virksomhed i vækst, hvilket senest har givet os den fine titel som Gazelle-virksomhed i 2018.

Marketingafdelingen består af vores marketingdirektør, social media manager, marketingkoordinator, digital media manager og en studentermedhjælper.

Arbejdssted og varighed:
NATURLI’ Foods A/S, Smedevænget 4, Øster Bjerregrav, 8920 Randers NV – har du bil, er det en fordel, men samkørsel fra Aarhus er også en mulighed.

Praktikstillingen er på 30/37 timer om ugen, og praktikperioden foregår i forårssemestret 2019. Perioden kan udvides, hvis din uddannelse tillader det. Der er tale om en ulønnet praktikstilling.

Lyder det som noget for dig, så send os en sides motiveret ansøgning sammen med dit CV via dette link. Måske er det dig, der bliver en del af Plantebevægelsen!