Ud med fløden og ind med planterne. Forbrugerne vælger i stigende grad plantebaserede is i supermarkedet, og Naturli’ forventer, at samme tendens rammer kiosker og restauranter. Derforhar virksomhedens is-nørder knoklet i to år for at udvikle en grøn softice. Målet er at tage 75 pct. af markedet i Danmark – og stor bid af verdensmarkedet.
Softice, kassebukser og flower power skjorte. Sådan var det i 70’erne, hvor danskerne for alvor blev forelskede i softicen. Siden er der spist millioner af vafler med den bløde is. Nu gennemgår den folke-kære is en forvandling af de store. Naturli’ har skrevet koen ud af opskriften og sendt den på tidlig sommerferie. Virksomhedens ismejeri i Thy har udviklet en 100 pct. grøn softice, som er klar til is-sæsonen.
”Danskerne elsker is. Vi spiser mere end 20 millioner vafler med softice om året. Derfor skal man være utrolig ydmyg, grundig og stædig, når man vil videreudvikle en is, som alle er vokset op med. Det nytter ikke at komme med en plantebaseret softice, som er OK. Den skal være verdensklasse, og det er den nye softice, som vi nu sender på markedet,” siger Henrik Lund, CEO hos Naturli’.
Den nye softice har ikke set skyggen af en ko. Den er 100 pct. plantebaseret – lavet i Jylland på bag-grund af ris og rundet af med lækker vaniljesmag. Den grønne softice kan laves i helt de samme soft-icemaskiner, som man bruger til den traditionelle softice.
Løber koldt ned ad ryggen – store forventninger
Danskerne spiser masser af is i varmen, men udviklingen af den plantebaserede softice har fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på udviklerne i Thy.
”Den store kunst er at ramme den helt rigtige cremede kvalitet, som alle munde husker med et smil. Det er langt sværere end at ramme 100 pct. den rigtige vaniljesmag. Vi ville komme med en version, som markedet ikke har smagt før, men som alle vil have mere af. Derfor har vi testet og justeret op-skriften, kølet og varmet, smagt og arbejdet med konsistens og fylde gennem to år,” fortæller Claus Sørensen, som sammen med kollegaen Rasmus Mommer har udviklet isen.
Alle softice skal være grønne
Ambitionerne fejler derfor heller ikke noget. Målet er, at den nye grønne softice skal tage 75 pct. af det danske softicemarked inden for tre år. Og forude venter ambitioner om et eksporteventyr. Der er alle-rede interesse fra gourmet-isens land, Italien.
”Markedet for plantebaserede fødevarer vokser med stor fart – ikke bare i Danmark, men i store dele af verden. Fødevarerne står for 20-25 pct. af den menneskeskabte CO2-udledning. Derfor er det vig-tigt, at vi tænker over, at morgendagens fødevarer skal belaste kloden langt mindre end de fødevarer, som de fleste af os er vokset op med siden barnsben. Fremtidens fødevarer er i langt højere grad base-ret på planter, og det er forbrugerne helt klar over. Det grønne valg skal forbrugerne også have, når de vil hygge sig med en lækker is. Og når de først opdager, at den plantebaserede softice smager mindst lige så godt – eller bedre end den velkendte på fløde – så er valget let,” siger Henrik Lund.
Han har et mål om, at de plantebaserede is er fremtidens valg i iskiosken, cafeen eller andre steder, hvor man går hen for at nyde en is. Derfor kommer der flere grønne is-nyheder, inden sommervarmen er en realitet.
Vedhæftet er fotos til brug for pressen:
Claus Sørensen, tv, har sammen med kollegaen Rasmus Mommer udviklet den nye grønne softice. Det har været hårdt arbejde at få den helt rigtige cremede konsistens.
Yderligere oplysninger og flere fotos kan fås ved henvendelse til Henrik Lund, CEO hos Naturli’ Foods, tlf.: 23 61 32 18, mail: henrik.lund@naturli-foods.dk