To af Årets Veganske Priser gik til NATURLI’

I NATURLI’ knokler vi hver dag for at gå forrest i udviklingen af plantebaserede fødevarer. Vi tror nemlig på, at plantebaseret mad og drikke er den bedste, mest bæredygtige vej til en grønnere fremtid. Se hvilke priser vi vandt her.

*Trommevirvel*

Vi er ovenud stolte over at blive kåret til Årets Veganske Virksomhed og Årets Veganske Produkt.

Uden den fantastiske opbakning NATURLI’ oplever blandt forbrugere og samarbejdspartnere ville det ikke være muligt at komme med nye, innovative plantebaserede produkter. Så af hjertet tak til Mad Med Medfølelse for at give os denne anerkendelse, og tusind tak til dem, der stemte på os!

Men hvad er Årets Veganske Priser?

Årets Veganske Priser er en fejring! I Danmarks Veganske Forening hylder og fejrer de alle de gode veganske initiativer, der blomstrer frem i Danmark. Som Danmarks veganske forening er det bl.a. deres formål at skabe positiv opmærksomhed omkring veganisme og samle veganere.

Derfor afholder de Årets Veganske Priser, hvor de hylder nogle af dem, der har gjort en ekstra indsats for at fremme det kærlige, veganske budskab.

Årets Veganske Priser uddeles hvert år og er baseret på en nomineringsrunde, en udvælgelse og en afstemning. Alle kan indstille nominerede, og foreningens bestyrelse gennemgår så alle indsendte forslag og udvælger de nominerede på baggrund heraf. Til sidst afholdes en åben afstemning, hvor alle kan stemme på deres favorit. Den nominerede med flest stemmer vinder kategorien.

Se alle vinderne af årets veganske priser lige her.

NATURLI’ er Årets Veganske Virksomhed

”NATURLI’ er nomineret for deres innovative produktudvikling og (kompromisløse) dedikation til plantebaseret madfremstilling.”

Naturli Foods | Årets Veganske Virksomhed | Mad med medfølelse

Årets Veganske Produkt

”Hakket er nomineret for at være et produkt, der meget direkte kan gå ind og erstatte hakket kød i alle tænkelige opskrifter.”

Naturli' Foods | Årets Veganske Produkt | Mad med medfølelse | Naturli' Hakket

En stor tak til alle, der stemte på os!