Planteræs med Jonas Gregaard

To klimatosser på tur! Vores allerherligste direktør Henrik Lund blev inviteret med på en træningstur sammen med cykelstjerne Jonas Gregaard på de sjællandske landeveje – og Henrik var klar til at spænde hjelmen med et kæmpe ja tak!

Jonas kører til dagligt for Astana, så han bor i øjeblikket i Girona, nord for Barcelona i Spanien. Her kan man nemlig finde de rigtige go’e bakker til at træne i, så han kan få nogle stærke cykelben. Jonas cykler i hvert fald 40.000 kilometer om året, så han er en sej herre. Det er jo i øvrigt en transportform som er meget klimavenlig – det er vi naturli’vis helt vilde med hos NATURLI’, og vi klapper i vores klimavenlige hænder.

Planter gi’r go’e cykelben ?
Jonas har tidligere fortalt os om, hvordan han er glad for NATURLI’ vejen, hvor han fokuserer på plantebaserede alternativer. Han har bl.a. droppet mælk i sin højtelskede kaffe og vælger plantebøffen. Jonas gør det både for at kunne præstere bedre, men også fordi han gerne vil gøre en indsats for miljøet – som han selv siger: ”hvorfor ikke både gøre noget godt for sig selv og miljøet?”

”det er min hviledag, så vi skal bare køre stille og roligt…”
Jonas er superskarp på en cykel og er både tidligere U19 og U23 danmarksmester. Det der for ham føles som en let cykeltur kan føles som noget af en bjergetape for andres kondition. Henrik ta’r det nu med oprejst pande og siger: ”Hvis jeg bare havde kendt vores rute, så var jeg gået i udbrud!” Charme, selvtillid og lækkert hår under hjelmen er der masser af hos NATURLI’ ?

 

Pause = lidt træt   
Under cykelræset, er der selvfølgelig en velfortjent kaffepause. Henrik har fået en dejlig kulør, og drengene får et lille hvil, inden det går løs igen. Her fortæller Jonas om, hvordan han sætter pris på plantebaserede løsninger, som er nemme og ligetil, som f.eks. en plantedrik, der kan erstatte mælk. Vi er meget stolte af, at Jonas vil være ambassadør for NATURLI’, og at vi ka’ hjælpe ham og mange andre til at få en nem, plantebaseret hverdag.

Hvis du har lyst til at følge Jonas og Henriks cykeleventyr, så ka’ du se mere i videoen ovenfor. Du ka’ også læse mere om Jonas lige her. Hos NATURLI’ glæder vi os helt vildt til at følge Jonas i hans spændende karriere, og vi hepper på ham hele vejen. ?