- Hvorfor kalder I det ikke for plantemælk?
Ordet "mælk" er ifølge markedsføringsfordningen forbeholdt blandt andet, at det "udelukkende er et produkt, der stammer fra normal yversekretion og er opnået ved en eller fler emalkningen, uden nogen tilsætning eller fjernelse af bestanddele." Det er altså at lovpligtige årsager, at vi kun bruger ordet plantedrik.
- Er alle jeres plantedrikke glutenfri?
Kun vores havre-baserede drikke kan indeholde spor af gluten.
Havre indeholder i sig selv ikke gluten, men der vil ofte være afsmitning fra marken eller møllen og derfor kan der være spor af gluten i drikken. - Hvordan kan det være, at prisen er høj på plantedrikke?
Det er helt rigtigt, at prisen på vores økologiske plantedrikke er dyrere end f.eks. komælk, og det skyldes især, at salget af plantedrikke stadig kun udgør et par procent af salget af komælk. Det vil altså sige, at omkostninger til produktion, transport, markedsføring og salg fordeles på langt færre solgte enheder. Endvidere vil supermarkedskæderne gerne have en avance på deres hylder. Sælger de kun få stk. af en vare, må avancen være større pr. enhed. Ellers kan det bedre betale sig at sætte en bedre sælgende enhed på hylden. Det gælder alle specialiteter - ikke kun plantedrikke. Samtidig gives der ikke statstilskud til produktion af plantedrikke. Den dag salget af plantedrikke nærmer sig salget af komælk, mener vi også, at prisen bør kunne matche, så det håber og satser vi selvfølgelig på.
- Kommer I ikke med plantedrikke på i små brikker?
Dette er desværre ikke på tegnebrættet i øjeblikket.
Dog et lille tip: Vores plantedrikke kan fryses, så måske kan du fryse mindre portioner ned ad gangen? På den måde er du ikke afhængig af at få det hele brugt på én gang.
- Der er hvide flager i min plantedrik. Hvad er det? Er den blevet dårlig?
Drikken er sammensat af naturlige ingredienser, og der kan være lidt variation i hvor godt delene mixer med hinanden. Af og til skal man omryste ekstra grundigt for at få en jævn konsistens. De hvide små flager møder du typisk i vores soyadrikke og det er blot protein- og fedtpartikler fra soyabønnerne. De er helt uskadelige og kan rystes væk.
- Er der tilsat konserveringsmidler i plantedrikkene?
NATURLI' tilføjer ikke nogle konserveringsmidler til vores drikke. Det er processen og emballagen, der sikrer den lange holdbarhed.
Umiddelbart før tapning på kartoner udsættes drikken ganske kortvarigt for høj varme. Det medfører at drikken i den hermetisk lys- og lufttætte karton er helt steril.
Først når kartonen åbnes (eller får en utæthed) bliver der adgang for luftbårne bakterier, som vil begynde at nedbryde indholdet. For at sinke denne proces skal kartonen holdes på køl efter åbning. - Hvad er sukkerindholdet i jeres plantedrikke?
Sukkerindholdet varierer fra produkt til produkt og kan findes på de individuelle produkt-sider her på hjemmesiden. Derudover fremgår næringsindholdet naturligvis også på kartonen på hylden.
- Hvorfor skiller min soyadrik i kaffen?
Plantedrikke kan skille, hvis kaffen har et højt syreindhold. Det får bestanddelene i drikken til at ”fnugge ud”. Du kan evt. prøve at skifte kaffemærke eller lave kaffen mindre stærk.
Det kan også ofte hjælpe, hvis du luner plantedrikken først eller hvis du hælder plantedrikken i koppen først, og derfor langsomt kaffen. Så undgår du at plantedrikken får et ""varmechok"". - Hvorfor har I ikke flere drikke tilsat calcium?
Vi har tidligere haft flere drikke tilsat calcium. Siden januar 2022 er det dog ikke længere lovligt at tilsætte vitaminer og mineraler til økologiske plantedrikke. Da økologi er rigtig vigtig for mange af vores forbrugere, har vi valgt at bevare økologien til gengæld for calcium i drikken.
- Min havredrik skummer ikke ordentligt op, ligesom sidst, hvordan kan det være?
Vores økologiske plantedrikke er sammensat af naturlige økologiske ingredienser, og der kan derfor være ganske lidt variation, da økologiske råvarer ikke har samme ensartethed som konventionelle. Dette påvirker dog på ingen måder kvaliteten af produktet.
Hvis formålet er at skumme drikken, vil vi klart anbefale vores NATURLI' Oat Barista - som er lavet netop til alle kaffe-elskere. Vi garanterer lækkert skum!
Hvis du ikke fandt det du søgte er du altid
velkommen til at tage fat i os