- Kan I sponsorere nogle produkter til vores arrangement?
Vi samarbejder med en række NGO'er og organisationer, men vi vil også gerne støtte andre gode initiativer. Send os oplysninger omkring jeres arrangement tidligst muligt - gerne i den tidlige fase af planlægning - og vi vil vende tilbage, hvis det skulle være muligt at sponsere nogle produkter.
- Vil I være med til at sponsorere min Instagram profil?
Vi elsker Instagram og vil så gerne være med på din profil. Men vi kan desværre ikke sponsere alle dem, der henvender sig til os. Men send os oplysninger om dig og din profil, skriv gerne et par ord om hvorfor vi netop skal samarbejde med dig til info@naturli-foods.dk med emnelinjen "Instagram influencer" eller lignende. Så lover vi at vende tilbage til dig.
- Kan jeg teste jeres produkter og skrive om det på min blog?
Tak for interessen! Vi er vanvittig stolte, når en blogger vil samarbejde med NATURLI'. Vi kan desværre ikke takke ja til alle, selvom vi mægtig gerne ville. Men send os oplysninger om dig og din blog, skriv gerne et par ord om hvorfor vi netop skal samarbejde med dig til info@naturli-foods.dk med emnelinjen "Bloggersamarbejde" eller lignende. Så lover vi at vende tilbage til dig.
- Kan I samarbejde med mig om en opgave om NATURLI' og jeres produkter?
Det kunne være rigtig spændende! Vi må dog være benhårde og desværre takke nej, da vi dagligt får henvendelser fra studerende og tiden er knap i vores lille team. NATURLI' vil henvise til vores presseside, hvor du kan finde billeder og tidligere artikler, som vi håber du kan bruge til din opgave eller jeres projekt.
- Vi vil gerne sælge jeres produkt. Hvem kan sende mig informationer?
Fedt, det er vi super glade for, at I vil. Vi er glade for interessen. Send os en mail på export@naturli-foods.dk med så meget information omkring jeres organisation og distribution, så finder vi den rette, du skal tale med hurtigst muligt. Bemærk, at der kan gå nogle dage før vi svarer, da vi dagligt får mange henvendelser og vi vil så gerne svare hver og en.
Hvis du ikke fandt det du søgte er du altid
velkommen til at tage fat i os