- Hvad er jeres standpunkt i forhold til økologi?
En stor del af NATURLI's sortiment er økologisk og det er vi glade for - det er hér vores grønne hjerte banker allermest. Vi bestræber os på, at kunne tilbyde økologiske plantebaserede varer af høj kvalitet og som smager godt. Det er altid vores udgangspunkt, når vi udvikler nye produkter.
Dog er det meget vanskeligt at producere alle varer økologiske, da det kræver nogle nicheprodukter, som kan indgå i højt fødevareteknisk produkter, som vores plantebaserede fars eksempelvis er.
Vi er fuldt i gang med udvikle økologiske produkter også inden for denne kategori. Følg med på vores sociale medier og her på hjemmesiden, hvor vi annoncerer alle vores nye produkter.
- Mange af jeres produkter er økologiske, men I udvikler nu flere konventionelle produkter. Hvorfor?
Hos NATURLI' vil vi lave plantebaserede alternativer til konventionelle kød- og mejeriprodukter. Vi har en skarp holdning til at råvarerne skal være af høj kvalitet og GMO-fri, samt at de ikke er dyrket på fældet regnskovsjord. For os handler det om, at visse kvaliteter og egenskaber i visse produkter endnu ikke kan fremtvinges i en økologisk variant - men dermed ikke sagt, at vi ikke arbejder på at kunne tilbyde gode, økologiske produkter.
Vi mener samtidig, at plantebaseret kost er i sig selv en stor gevinst for miljøet, som vi mener skal høstes nu.
Hvis du ikke fandt det du søgte er du altid
velkommen til at tage fat i os